Tekstilkunst og rumlig udsmykning
Lynge Kirke ønskede en grøn messehagel med genkendeligt motiv. Messehagelen med tonale overgange, træ og stjerner, er håndtrykt på uld-klæde, med efterfølgende broderi i guld og silke. Broderiet er udført af Selskabet for Kirkelig kunst. Mønsteret er inspireret af kirkens interiør og fortællingen om livets træ. Den grønne farve benyttes i dagene efter Hellig tre Konger og op til Fasten, men frem for alt i den lange trinitatis periode. Håbets og vækstens farve kaldes den, og ord som grøde, frodighed, lys og mildhed karakteriserer periodens temaer.
KUNDE Lynge Kirke
YDELSER design, tekstil tryk, projektstyring, farvesætning af interiør.